Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læsere  
 
Så har vi tage hul på årets koldeste måned og den grønne vinter ser ud til at fortsætte.
Men pludselig bliver det forår, og derfor er de lokale aktører langs Istidsruten i fuld gang med at forberede åbning af den nye cykelrute den 16. maj. På strækningen gennem Reerslev og Buerup bliver det Reerslev Smedje, Forlaget Almuebøger, Lykkebjerg Bondegårdsferie, Stengaardens Hundecenter og Kunst&Håndværk, som vil gøre alt for at give turisterne en god oplevelse.
 
 
Og hvad sker der så ellers?
  • Forsamlings- og Kulturhuset byder på ikke mindre end 3 hyggelige, sjove og kulturelle oplevelser i februar:
    Den 21. februar lægges ud med portvinssmagning
    Den 23. februar arrangeres fastelavnsfest for børn og barnlige sjæle
    Den 26. februar kommer Odsherred Teater på besøg med en morsom mini-cabaret
    - og så er der selvfølgelig også de faste arrangementer: Yoga hver torsdag og bankospil hver anden tirsdag.
    Læse mere om disse tre spændende tilbud - og husk at købe billette til den 21/2 og 26/2

  • Bromølle Kro
    Den 21. februar Menu og show med Ib Grønbech & Containerkvartetten
    Den 28. februar Menu og koncert med Erann DD
    Læs mere og køb billetter
  • Reerslev Smedje - her er restaureringen kommet godt igang. Mest synligt er trægavlene som bliver ført tilbage til deres oprindelige udseende som for 100 år siden, men der arbejdes også indvendigt med både oprydning og reparationer.
    Foreningens bestyrelse er glade for de mange trofaste medlemmer og den store lokale opbakning på borgermødet, som har banet vejen for den planlagte åbningsevent den 16. maj 2020. Læs flere nyheder om smedjen.

  • Reerslev.nu kunne også fortælle, at den tidligere friskole endnu ikke er sat til salg, men at Kalundborg Kommune oplyser: "Vi er stadig i gang med at lave de indledende undersøgelser til evt. salg af Friskolen”, læs mere
    Og så var der også godt nyt til trafikanterne på Jyderupvej, idet Kalundborg Kommune har afsat 3,6 mio. kr. til en tiltrængt renovering af den smalle og ujævne strækning fra Bromølle Kro til Kongevejen, læs mere
 
 — husk at købe fisk hos fiskemanden som holder ved Reerslev Smedje hver onsdag kl. 17 - 17.30 - han er byens eneste handlende, og skulle gerne blive ved med at komme til Reerslev.
 
 
 
Tak til vores fantastiske sponsorer, som gør det muligt, måned efter måned,
at bringe positive historier og gode nyheder fra Reerslev Sogn.
Klik her for at framelde dig vores nyhedsbrev