Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Har du bemærket, hvordan de fugtige morgener afslører edderkoppespindene udenfor? At æblerne skifter farve på træerne, og der kun er stubbene tilbage af de majsmarkerne, der for lidt siden stod som en mur langs landevejene? Så ved du også, at vi støt og roligt er gledet ind i høstsæsonen.
I Reerslev fejrer vi årstiden med høstgudstjeneste, fælles høstfest i forsamlingshuset og med ”Smag på Reerslev”.

 
Høstgudstjeneste i Reerslev Kirke
15. september kl. 11.00 Vi takker for høsten ved den årlige høstgudstjeneste, hvor vi også kan glæde os til at høre Finderup-Reerslev kirkers kor, som skal optræde for første gang i Reerslev.
Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på lidt at spise og drikke i kirkecaféen.
 
Sæsonafslutning i Birkegårdens Haver
15. september fra kl. 11.00 Den årlige sommerafslutning med havevandring, frokostbuffet og banko.
Haverne står stadig smukke, og permahaven viser sit design og er fyldt med grøntsager, frugt og bær, læs mere
 
Høstfest i Forsamlings- og Kulturhuset
21. september fra kl. 18.00 
Ved den årlige høstfest bliver der rig lejlighed til socialt samvær, hyggesnak og en svingom.
Menuen er helstegt pattegris med flødekartofler og tilbehør, dessert, kaffe og te.
Pris voksne 200 kr. Børn u/15 år 100 kr. (senest 13/9-2019)
Arr.: Menighedsråd, Kulturhus og Landsbylav
 
 
Informationsmøde om Istidsruten
23. september kl. 17.30—20.00 —  på Jyderup Bibliotek
På mødet vil du kunne høre seneste nyt om, hvordan arbejdet med Istidsruten skrider frem, og hvordan det er muligt for virksomheder, lokalområder og foreninger at blive en del af netværket omkring ruten. Vi sætter dermed fokus på alle de aktører langs ruten, som planlægger eller overvejer at tilbyde cykelgæsterne forplejning, overnatning, service, oplevelser mv.
                      Reerslev bliver jo en del af Istidsruten, så derfor: Læs mere - og husk tilmelding senest 18/9.
 
Smag på Reerslev
29. september fra kl. 12-15 — i Reerslev Forsamlingshus
Vi prøver at gentage sidste års kæmpesucces, hvor de små lokale fødevareproducenter byder på smagsprøver og sælger lokale lækkerier. —  I år er arrangementet udvidet til 3 timer, og det er flyttet til "den store sal", hvor der også bliver mulighed for at få stillet sulten i Forsamlingshuset Café.
 
 — og husk at fiskemanden holder ved Reerslev Smedje hver onsdag kl. 17-17.30
 
 
 
 Tak, fordi du læste med. Vil du vide endnu mere om, hvad der rører sig her ude på landet, kan du klikke ind på vores nyhedsside www.reerslev.nu
 
 
 
 
Tak til vores fantastiske sponsorer, som gør det muligt, måned efter måned,
at bringe positive historier og gode nyheder fra Reerslev Sogn.
Klik her for at framelde dig vores nyhedsbrev