Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

I Reerslev er juleforberedelserne i fuld gang. Byens juletræ blev tændt den 24. november, der er kommet lys på mange huse, ja selv den gamle smedje har fået lys i vinduerne - det er vist aldrig set før!
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om juleaktiviteter i Reerslev og nærmeste omegn.
Vi  ønsker vore læsere en rigtig glædelig og fredfyldt jul – og så glæder vi os helt vildt til at tage hul på et nyt år med masser af liv og glade dage  i vores lille hyggelige landsby.


I Forsamlings- og Kulturhuset blev julen indledt den 24. november med nisser, gløgg, æbleskiver og godteposer. Det var noget af et tilløbsstykke, hvor omkring 90 børn, forældre og bedsteforældre skabte liv og hygge i huset.
På 1. sal holdt bogcaféen juleåbent den 2. december og flere benyttede lejligheden til at finde et par julegaver til yderst rimelige priser. Dagen efter var det bankospillernes tur til at prøve lykken, og de får chancen igen den 17. december, hvor der er julebanko med mange flotte gevinster.
Yoga mindfulness er en helt ny aktivitet i Reerslev, som havde præmiere den 28. november, og efter en succesfuld start fortsættes med Yoga i Forsamlingshuset hver torsdag - det kan du læse mere om her.
Og så sluttes årets gang i Forsamlingshuset med den traditionelle nytårsfest 31/12.
 
Reerslev kirke har også højsæson i december måned. Den 10. december syges julen ind, når kirkens kor synger julesange for- og med os. Den 13. december er det børn fra Børnehaven Nordlyset som går Lucia, og den 16. december vender de tilbage for at pynte kirkens juletræ.
Der er gudstjeneste den 15. december kl. 11.00, og juleaften er der gudstjeneste kl. 15.00. Året sluttes med en nytårsgudstjeneste den 31/12 kl. 15.00 - hvor vi også ønsker hinaden godt nytår med champagne og kransekage i kirkecaféen.
 
Lykkebjerg Bondegårdsferie indledte julen med 2 fantastiske koncerter 29. og 30. november, hvor trioen Jane, Shane og Kristoffer underholdt publikum med deres unikke spilleglæde.
Som et sjovt indslag på Facebook, præsenterer Lykkebjerg alle gårdens dyr i december måned, se "dagens dyr".
Og så sælges Gitte og Niels Henrik selvfølgelig også både juletræer og pyntegrønt.
 
Birkegårdens Haver i Tågerup holder "Eventyrlig Jul" for både børn og voksne. Besøg de smukke haver med lys, julebutikken, oplev masser af aktiviteter og kom i julestemning. Åbningstiderne er: kl. 14 til 19 i weekenderne 6-8/12, 13-15/12 og 20-22/12. Se mere på www.birkegaardenshaver.dk
 
Bromølle Kro har juleshow med Peter Vesth og Venner den 13. december, og så tilbyder de familie-julebuffet med masser af juleretter hver søndag op til jul, men der er rift om pladserne - så tjek ligeom der er ledige pladser/billetter, klik her 

Børnehaven Nordlyset får besøg af den ægte julemand den 19. december kl. 9.00 - har du lyst til at møde ham og alle børnene, så ring/skriv til Nordlyset 5826 1284 eller pernille.bilsteen@kalundborg.dk
 
Besøg også Kunst- og Håndværk i Buerup, hvor der er julehygge og masser af spændende gaveidéer. Butikken er åben alle dage fra 11 til 16 - og så er der gratis kaffe og æbleskiver alle dage op til jul.
 
 — og husk at fiskemanden holder ved Reerslev Smedje hver onsdag kl. 17 - 17.30
 
 
 
 Tak, fordi du læste med. Vil du vide endnu mere om, hvad der rører sig her ude på landet, kan du klikke ind på vores nyhedsside www.reerslev.nu
 
 
 
 
Tak til vores fantastiske sponsorer, som gør det muligt, måned efter måned,
at bringe positive historier og gode nyheder fra Reerslev Sogn.
Klik her for at framelde dig vores nyhedsbrev