Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læsere  
 
Foråret står på spring  
Tro det eller lad være, men ifølge kalenderen er det forår, og mens man mange steder i landet kæmper med sne og fygning, så har der, indtil nu, været meget langt mellem snefnuggene i Reerskev - men koldt det er det!
 
Egentlig kunne vi også godt ønske for børn og barnlige sjæle, at opleve en tur på kælkebakken og måske en rask ishockey-kamp på gadekæret. Derfor tjekker vi løbende "ismeldingerne", og når istykkelsen når de obligatoriske 16-18 cm,  vil "isen er sikker"  blive annonceret på Reerslev.nu
 
På den tidligere friskole, er håndværkerne nu igang med at fjerne de grå pavilloner. Opgaven vil efter planen være fuldført inden udgangen af marts måned. Det bliver spændende at se, hvordan næste fase kommer til at forløbe, og i børnehaven "Nordlyset" glæder de sig meget til at få mere plads — og en bedre udsigt.
Forleden bragte vi forsideoverskriften "Det vrimler med babyer i Reerslev" - og ifølge Anne Jensen er der for første gang i mere end 30 år, over 10 børn på under 1 år i Reerslev og nærmeste omegn. Det har fået Anne til at tage initiativ til en helt ny aktivitet i Reerslev Forsamlingshus, læs mere her.

Ellers byder den kommende måned igen på mange arrangementer, hvor ikke mindst mad og musik fylder en del — og der er jo ikke så ringe!  Se hele arrangementskalenderen.
 
  Redaktionen
 
Vigtige datoer i marts:   
  2. marts – Rock and roll aften på Bromølle Kro, med "Olsen - Den skaldede kok"
  3. marts – En eftermiddag med countryrock i Forsamlings- og Kulturhuset
  7. marts – Reerslev Forsamlings- og Kulturhus holder ordinær generalforsamling
10. marts – Mad & Musik på Lykkebjerg, hvor Dissing & Las synger Dylan
11. marts – Gudstjeneste i Reerslev Kirke
13. marts - Mother Teresa Klubben mødes i Præstegården
13. marts - Bankospil i Forsamlings- og Kulturhuset
14. marts – Menighedsrådsmøde i Præstegården
17. marts – 80'er fest i "Kviestalden" på Kragerup Gods
17. marts - Bromølle Kro fejrer 46-års fødselsdag med 3-retters menu for 138 kr.
21. marts - Baby-træf i Forsamlings- og Kulturhuset
24. marts - Babettes Gæstebud på Kragerup Gods - (UDSOLGT)
25. marts - Palmesøndag med gudstjeneste i Reerslev Kirke
27. marts - Bankospil i Forsamlings- og Kulturhuset
29. marts - Skærtorsdag med gudstjeneste i Kirken og påskemåltid i Forsamlingshuset
 
 
 
Et gensyn med Dissing & Las, som denne gang giver deres fortolkning af Bob Dylans sange.
Billetter til mad og musik kl. 18.00: kr. 400
Billetter til musik alene kl. 20.30: kr. 200
Kontakt Lykkebjerg tlf. 2232 9208 eller info@lykkebjerg.dk
 
 
 
 
Velkommen til en forrygende aften med gedigen rock på Bromølle Kro.
Bandet består af Carsten Olsen, Morten Wittrock, Jens Runge, Tobias Trier og Peter Andersen.
Bestil billetter til menu og koncert kl. 18.00 - de koster 350 kr. og kan bestilles her.
 

Reerslev.nu kan du se mere om månedens arrangementer, nyheder og lokale historier.
 
Stof til næste nyhedsbrev sendes til viggo@reerslev.nu - senest 28. marts 2018
Klik her for at framelde dig vores nyhedsbrev